Purpose Driven Danmark


   

 
Untitled Document

Enhver menighed drives af noget. Traditioner, økonomi, aktiviteter, personligheder, behov - you name it!

Rick Warren tror på, at en menighed skal være sund. Derfor må den drives af en målsætning, der er i overensstemmelse med fem fundamentale principper, som Jesus overdrog sin menighed.

"Det drejer sig først og fremmest om menighedens sundhed - ikke dens vækst!" siger Warren.

"Hvis menigheden er sund, vil den vokse helt af sig selv. "

 

 

De principper, som Warren her afslører, er hemmeligheden bag Saddleback Chruchs enestående vækst - den menighed i USA som Warren grundlagte for godt 25 år siden, og som i dag tæller over 20.000 aktive kirkegængere og en lang række dattermenigheder.

Warrens opskrift går ud på at skifte fokus fra at være programorienteret til at være procesorienteret.
"Hvis vi vil koncentrere os om at opbygge mennesker, skal Gud nok bygge sin kirke, hævder Warren.

Rick Warren er pastor ved Saddleback Church i Californien. Bogens indhold er blevet til gennem seminarer, hvor Warren har undervist over 22.000 pastorer fra 60 forskellige kirkesamfund og 42 lande. Warren har også skrevet bestselleren "Det målrettede Liv, som på dansk har solgt over 12.000 eksemplarer siden udgivelsen og på verdensplan mere end 30 millioner eksemplarer.

 

Anbefalinger af bogen "Den Målrettede Menighed"

Det er få bøger som bliver læst mere end én gang. Det er endnu færre bøger hvorom man siger: denne bog påvirkede reelt mit liv og min historie afgørende. Det kan jeg helt ærligt sige om Purpose Driven Church at den gjorde. Det kan jeg ellers kun sige om 2 andre bøger, hvoraf den ene er Bibelen! Purpose Driven Church lærte mig sammen med stab, menighed og medlemmer at begynde at udleve kirkens væsen i praksis. Ikke fuldkomment, men med en helt ny livsnær forståelse, som megen ellers seriøs teologisk indsigt om kirkens væsen ikke havde sat i gang hos mig.

Denne bog åbnede op for en ny vision for det at være kirke i mission, som er holdbar både teologisk og praktisk. Men glem nu ikke, at den skal tilpasses dansk kultur med visdom og de sociologiske, kirkehistoriske og kulturelle forhold som nu engang er gældende her. Brug principperne, kopier ikke modellen 100%. Du spiser jo heller ikke benene i fisken, vel?"

Anders Michael Hansen
Forhenværende Rektor på SALT og præst i Århus Valgmenighed 1997 - 2004.

Dette er en fremragende og højst aktuel bog, som nu også kan læses på dansk. Her fortælles ikke bare den spændende historie om Saddleback menigheden, men her beskrives utvetydigt fundamentet for enhver sund menighed; nemlig perspektivet ved at have et klart fokus på menighedens formål og processen ved at være i målrettet mission. Den sunde balance mellem tilbedelse, fællesskab, tjeneste, discipelskab og evangelisation kan og bør enhver menighed lade sig inspirere af - stor eller lille!
Rick Warren tøver ikke med at stille de svære og til tider følsomme spørgsmål til menighedslivet, men netop derved hjælper han os til at genbeskrive kirken og skelne mellem principper og metoder. For at være kirke i det 21. århundrede har vi brug for at sætte mission på dagsorden og lade os begejstre over det, som Gud gør i vor tid. Jeg kan ikke andet end varmt anbefale denne bog til læseren og dansk kirkeliv!"

Torben Andersen
Tidligere præst i Baptistkirken Pandrup-Birkelse og tidligere formand for Baptistkirken i Danmark

"Målrettet menighed" er for mig blevet en håndbog for menighedsvækst og menighedens fornyelse. Undervisningen er dybt forankret i Bibelens ord og amerikansk menighedsliv. Bogen viser vej og udfordrer os som danske præster og menighedsledere til at omsætte opgaven i den danske kontekst.

Leo Hansen
Præst i Birkebjergkirken
Missionsforbundet Næstved

Denne bog beskriver på en enkel måde de værdier enhver menighed bør bygge på, så den kan møde menneskers behov på alle områder i livet.
Rick Warren har formået at forenkle en besværlig proces, at forandre en etableret menighed, så den ikke bliver et museum for kristendom, men et nutidigt tilbud for det postmoderne menneske.
Bogen bør læses af enhver menigheds ledelse i vort land.

Frede Rasmussen
Århus Pinsekirke

Jeg læste bogen Målrettet Menighed på engelsk for en del år siden og efterfølgende har jeg besøgt menigheden i Saddelback. Rick Warren har skrevet en bog jeg betragter som en af de bedste om menigheden. Han har en sjælden gave til klarhed og skarphed i sine formuleringer - enkelte steder flyder hans teknisk teologiske forklaringer næsten poetisk. Bogen indeholder ikke kun et velbegrundet formål med kirken, men er stærk i at anvise principper til omsættelse af disse formål.

Jørgen Mortensen
Apostolsk Kirke

Europa har brug for en kirke i mission - men har en kirke i krise. Ethvert konstruktivt bidrag til at kirken får sluppet sin missionale fantasi løs er velkomment. Rich Warrens bog var igangsættende for mig og min menighed for flere år siden. Hermed anbefalet.

Keld Dahlmann
Cand. Theol., Valgmenighedspræst i Århus Valgmenighed

Denne bog er den absolut bedste jeg har læst om menighedens udvikling og vækst. Rick Warren øser her ud af sine erfaringer fra menigheden i Saddleback og giver en enestående undervisning om, hvordan man udvikler en sund menighed, som vil være i stand til at rumme en stor vækst Jeg vil varmt anbefale denne bog til alle præster og menighedsledere.

John Nielsen
Præst i Bethaniakirken
Missionsforbundet Aalborg

Dette er en af de vigtigste bøger nogensinde som henvender sig til ALLE danske præster og menighedsledere. Den hjælper os til at genopdage Guds formål med menigheden. Principperne virker også i Danmark fordi de er bibelske og kan hjælpe enhver menighed til at blive sund og voksende. Bogen kommer som et oplagt redskab til opfølgning efter kampagnen "40 målrettede dage" - se www.PurposeDriven.dk.

Jens Ibsen
Tidl. præst ved Baptistkirken i Østervrå og Tårs nu bosiddende i Tampa, Florida, USA

Målrettet Menighed er en bog jeg ikke bare kunne læse og lægge fra mig igen. Den er så relevant i sit indhold og sund i sin teologi, at jeg bare har måttet gå tilbage til den igen og igen.
Bogen vil påvirke enhver præst og leder i kirken, der læser den, fordi den er skrevet af en af kirkens statsmænd, der selv har gået hele vejen og har praktiseret de principper han skriver om.
Jeg vil anbefale enhver at tage bogen til sig, som håndbog for kirkevækst og ikke bare en bog man læser og stiller på reolen .

Dan Sørensen
Pinsekirken Aalborg

 




© Copyright 2000-2008 celebration.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Siden er optimeret til en minimum 1024x768 pixels skærmopløsning.
PHP-Nuke Copyright © 2005 by Francisco Burzi.